International leverandør af husholdningsartikler siden 1912

I mere end 100 år har virksomheden C.C. Hansen A/S været en førende producent og leverandør af tøjklemmer i træ og plast. C.C. Hansen A/S er et familieejet selskab, som er gået videre fra far til søn siden Carl Christian Hansen grundlagde virksomheden i 1912. I dag er virksomheden ejet og ledet af 4. generation – Robert La Cour.

Sammen med et højt kvalificeret og internationalt team er Robert La Cour og C.C. Hansen A/S godt forberedt til de kvalitetskrav, som både C.C. Hansen A/S og lovgivningen stiller. Med eget kontor i Hangzhou, Kina, sikrer C.C. Hansen A/S, at vi bruger de bedste fabrikker til vore produktioner, og ikke mindst sikrer, at vore produkter altid lever op til både nationale og internationale kvalitetskrav. I Hangzhou administrerer vores kinesiske medarbejdere den daglige forretningskorrespondance, produktspecifikationer, logistik, kvalitetskontrol, direkte salg mv. I Danmark har C.C. Hansen A/S salgskontor i Roskilde og Aarhus samt distributionslager på Sjælland. C.C. Hansen A/S er i stand til, at levere et meget omfattende sortiment af non-food produkter. Med et stærkt og historisk fundament i rengørings- og vaskeartikler; herunder opvaskebørster, toiletbørster, koste, mopper, klude osv. er C.C. Hansen A/S markedsledende inden for dette produktområde.
“At levere det rigtige produkt, til den rigtige pris, på det rigtige tidspunkt” er mottoet for C.C. Hansen A/S.

Vi udvider løbende vores udvalg af husholdningsartikler, under hensyntagen til vores kunders behov og krav. Innovation og pålidelighed er blandt vores stærkeste egenskaber og vi benytter dem som vigtige værktøjer til at skabe sikre og varige bånd mellem nuværende og fremtidige kunder.