PRESSEMEDDELSE:

AGK Nordic A/S overtager C.C. Hansen A/S pr. 1. juli 2025 

AGK Nordic styrker sin position på markedet for non-food og husholdningsprodukter med overtagelsen af det traditionsrige brand C.C. Hansen. Pr. 1. juli 2025 bliver C.C. Hansen A/S en del af AGK Nordic A/S, som i forvejen har været mangeårig forhandler af brandets produkter.

Med rødder tilbage til 1912 har C.C. Hansen A/S gennem fire generationer opbygget en stærk position som et kvalitetsbrand inden for tøjklemmer, rengøringsartikler og husholdningsprodukter.
Brandet er kendt for sin høje kvalitet, pålidelighed og sit brede sortiment – og har igennem årtier været en fast del af danskernes hverdag.

AGK Nordic ser overtagelsen som en naturlig udvidelse af sin eksisterende portefølje.

“C.C. Hansen er et brand med en stærk arv og høj genkendelighed hos både forhandlere og forbrugere. Det passer perfekt ind i AGK Nordics koncept, hvor kvalitet og pålidelighed er i centrum. Vi ser et stort potentiale i at videreudvikle og løfte C.C. Hansen-brandet med vores kommercielle platform og distributionsnetværk,” udtaler Michael Von Wowern, direktør i AGK Nordic.

Overtagelsen betyder, at AGK Nordic fremadrettet vil stå for al distribution og videreudvikling af C.C. Hansens A/S produktlinjer, mens brandets identitet og værdier bevares. Samtidig vil samarbejdet med eksisterende kunder og partnere fortsætte uændret – nu med AGK Nordics stærke
organisation i ryggen.

Med overtagelsen styrker AGK Nordic sin position som en af nordens førende leverandører af non-food-produkter til detail- og dagligvaremarkedet.

For yderligere information kontakt:

AGK Nordic A/S
Michael Von Wowern
mvw@agknordic.dk

CC Hansen A/S
Robert La Cour
robert@cchansen.com

Kvalitet i mere end 100 år

Historien om Roskildevirksomheden C.C. Hansen A/S startede på et tømrerværksted i Hersegade i Roskilde i begyndelsen af forrige århundrede. Her udviklede Carl Christian Hansen sin egen version af træklemmen, og han blev med tiden verdens største eksportør af den uundværlige husholdningsgenstand.

Mere end hundrede år efter lever C.C. Hansen A/S i dag videre i bedste velgående som en sund og veldrevet virksomhed i Roskilde, hvor Robert la Cour er fjerde generation og eneejer i familievirksomheden gennem de sidste mange år. C.C. Hansen A/S har i dag udviklet sig til en handelsvirksomhed med et bredt sortiment primært af husholdnings- og rengøringsprodukter og et kontor i Kina, hvor en betydelig del af indkøbene foregår.

BSCI

Vil du vide mere om vores produkter?

Vi sælger ikke direkte til private, men vi står altid til rådighed med hjælp til hvor du kan finde vores varer.

Kontakt os her!

Gør det let at vælge

At købe rengøringsprodukter er nok ikke det, de fleste synes er det mest spændende. Derfor vil vi gerne gøre det let for forbrugeren at vælge. Når man går efter C.C.Hansens let genkendelige røde stribe, ved man at man får et holdbart produkt til en god pris. Så behøver man ikke bruge så lang tid på at tænke over, hvad man skal købe. Du finder vores produkter i de fleste danske detailbutikker.

RENGØRING & HUSHOLDNING

Lad os alle hjælpes ad!

I dag står vi alle overfor alvorlige udfordringer i forhold til klimaet, hvilket i høj grad kommer til at have påvirkning både på det vi køber og hvordan produkterne produceres. Vi tager de klimaudfordringer kloden står overfor alvorligt. C.C. CHANGE er en serie af produkter, der vil gøre det let at skifte til en grønnere husholdning. Det er kvalitetsprodukter, der er produceret i materialer med fokus på miljø og holdbarhed.  Produkterne er plastik-fri eller med stærkt reduceret plastforbrug sammenlignet med tilsvarende traditionelle produkter. Find produkterne, hvor du normalt finder dine husholdningsprodukter og til fornuftige priser, fordi det skal være nemt at skifte.

C.C. CHANGE – for the future

Brug tiden smart

Vådservietter er en tidsbesparende og effektiv måde at rengøre på. Derfor er de efterhånden blevet en helt selvfølgelig del af vores dagligdag. Det gælder både, om det er rengøring af en blød babybagdel, hurtig aftørring af badeværelset, ansigtet der skal renses efter en lang dag, et støvfrit cockpit i bilen eller skinnende rene brilleglas. C.C. Hansen har over ti års erfaring i at udvikle kvalitets vådservietter til forskellige formål.

VÅDSERVIETTER

Brug plast med omtanke – undgå madspild

I de fleste husholdninger kan man finde plastikposer til madopbevaring. Det er en meget let måde f.eks. at pakke rester væk og derved undgå madspild. Vi tilbyder stort udvalg af plastposer til madopbevaring.  Vi er eksperter i kvalitets plastposer med forskellige smarte genluk-løsninger. Det betyder, at poserne kan åbne og lukkes, så ofte det ønskes og derved forlænge deres brugstid.

Kommer snart

SOURCING & TRADING

C.C. Hansen A/S kan hjælpe med dig med sourcing i Kina. Vi har været tilstede i Kina i mere end 20 år og har 6 medarbejdere ansat på vores kontor i Hangzhou – lidt syd for Shanghai. Vores tilstedeværelse med eget kontor og egne medarbejdere gør os i stand til at hjælpe dig med dit projekt fra start til slut. Kontakt os for yderligere information HER